Dette site har begrænset support i din browser. Vi anbefaler at skidte til Chrome, Safari, Edge eller Firefox
TILLYKKE! Du har opnået GRATIS fragt! Du er 499 kr fra gratis fragt

Philips Avent Sutteflaske Anti-kolik 125 ml

64,95 kr

Anti-kolik sutteflasken på 125 ml. Denne flaskeserie fra Philips hedder "Anti-kolik" eller "Classic", da den har en ventil, der trækker luft ind i flasken under måltidet og på den måde reducerer mængden af luft, der lander i barnets mave - det kan give kolik (gråd og smerte).

Men din baby vil på denne flaske, fordi suttehovedet er rundt, skulle rulle tungen omkring sutteflaskehovedet, altså svøbe på samme måde som om brystet, hvilket er vigtigt. Selvom din baby udelukkende skal have flaske, så kan vi stadig godt lide at barnet bruger sin tunge til at svøbe om flasken (at suttehovedet er rundt). Vi tror på, at tungetræning er godt eksempelvis for den senere tale, hvor tungen spiller en vigtig rolle. Det er en god flaske, der kan følge din baby gennem hele flaskeforløbet. Du vil selvfølgelig skulle gå op i suttehulsstørrelse, så det passer bedre til din babys sug og alder (se oversigten længere nede eller følg linket).

Overblik over Philips Avent Anti-Kolik serien

Philips Avent kører med 2 serier - Natural og Anti-kolik serien (der før det hed Classic serien). Du vil her få overblik over Anti-kolik/Classic serien.

Anti-kolik serien er mindre brede end neutralserien, men stadig så store i flaskehullet at det er nemme at tilberede modermælkserstatning fra pulver i og nemme at gøre rene, fordi flaske-opvaskebørste fra Philips let kan komme ned i flasken og kommer omkring dernede.

Selve suttehovedet er lavet i en meget blød silikone, der let kan bøje sig og forme sig efter din babys mund og gane. Der er i suttehovedet på indersiden i silikonen lavet render, der hindrer silikone flaskesutten i at klappe sammen. Hvis den gjorde det ville det hindre mælken i at kunne komme ned i sutten og ud i munden på din baby. Det kan ske inde i barnets mund og vil gøre flaskemadningen besværlig for barnet.

Anti-kolik - hvad vil det sige?

Anti-kolik betyder, at flasken kan tage luft ind efterhånden som din baby får spist så meget fra flasken, at der opstår undertryk i flasken. Det gør at der vil blive hvirvlet mindre luft ind i mælken og ned i din babys mave under madningen. Kolik betyder at et barn græder rigtig meget ofte grundet, at barnet har slugt luft. Det er den luft Philips mener at kunne reducere med deres anti-kolik flaske.

Sutteflasker i forskellig størrelse og materialer

Anti-kolik flaskerne findes i to forskellige størrelser; en lille og i en stor. Derudover findes en kæmpe flaske på 330 ml, som vi ikke har her i webshoppen, da det ikke er meningen, at babyer skal spise så store portioner af mælk. Babyer lander på omkring 1 L mælk om dagen, og portioner på over 240-260 ml er derfor helt unødvendigt.

Sutteflasker Anti-kolik i plast;

Air-Free ventil - hvad vil det sige?

Nogle af anti-kolik flaskerne har også en Air-Free ventil-indsats. Har dine flasker ikke det, så kan de tilkøbes for sig selv og sættes sammen med de Anti-kolik/Classic flasker du allerede har. Når du blander modermælkserstatning fra pulver, skal du sikre dig at pulveret er helt opløst for at Air-Free ventilen ikke tilstopper. Air-Free ventilen placeres let i flasken før selve suttehovedet skrues på. Under madning skal du sørge for at Air-free ventilen vender op mod din babys næse.

Air-Free ventilen gør, at der hele tiden er mælk i flaskesutten under madningen. Det gør det muligt for dit barn at sidde mere oprejst under madningen. Det kan også gøre, at dit barn sluger mindre luft under måltidet. Air-Free ventilen er tænkt som en hjælp til babyer der er plaget af luft i maven og til babyer med refleks.

Sutteflasker Anti-kolik i plast med Air-Free ventilen;

Flaskesutter med forskellig hul-størrelse

Philips Avent har forskellige flaskesutter med forskellig gennemstrømningshastighed (det tempo mælken løber igennem hullet med et givent sug). Afhængig af dit babys sug - der ofte passer med at din baby bliver ældre, så har du brug for at at gå op i flaskesut-størrelse. Det vil gøre, at din baby nemmere vil kunne få mælken ud af flasken, få større mundfulde mad pr gang eller få mindre luft ind sammen med mælken. Du kan derfor med fordel prøve dig frem, hvad der passer din baby bedst, også selvom alderen er en anden end den vejledende alder på sutteflaskesutten.

Brug en lavere gennemstrømningshastighed hvis din baby får mælken galt i halsen, spilder mælk eller har svært ved at vende sig til drikkehastigheden. Brug en højere gennemstrømningshastighed, hvis din baby falder i søvn under madningen, bliver irriteret eller hvis madningen tager meget lang tid.

Philips Avents flaskesutter er tydeligt nummerede for at angive gennemstrømningshastigheden. Det gør at du nemt kan orientere dig, hvilken flaskesut du har fat i. OBS! Philips anbefaling er af hygiejnemæssige årsager at flaskesutterne udskiftes efter 3 måneder, hvilket vi også tænker er en god ting.

Flaskesutter til Anti-kolik/Classic serien (silikone):

  • Flaskesut 0 (0m) - kan bruges fra første dag, silikonesutten er ekstra blød. Den har den lavest mulige gennemstrømningshastighed. Tal 0 fremgår på sutten.
  • Flaskesut 1 (0m+) - kan bruges til nyfødte. Den har en lav gennemstrømningshastighed. Tal 1 fremgår på sutten.
  • Flaskesut 2 (1m+) - kan bruges til nyfødte. Den har en højere gennemstrømningshastighed. Tal 2 fremgår på sutten.
  • Flaskesut 3 (3m+) - anbefales til babyer på 3 måneder og derover med sin højere gennemstrømningshastighed. Tal 3 fremgår på sutten.
  • Flaskesut variabel I, II III (3m+) - en kraftigere sut med justerbar gennemstrømningshastighed. Vil afhænge af hvordan den vender flasken. Du kan se på suttens kanter om den er "sat til" gennemstrømningshastighed 1, 2 eller 3. ved at der er sat 1, 2 eller 3 hakker. Dur ikke med Air-Free ventilen.
  • Flaskesut 4 (6m+) - flaskesutten til babyer på 4 måneder og derover. Tal 1 fremgår på sutten.
  • Flaskesut Y (6m+) til tyktflydende væsker eksempelvis vælling. Sutten har et Y formet hul til væske, der gør at en tykkere væske bedre vil kunne løbe ud af flasken.

Inden brug

Alle dele skal skilles ad. Låget tages lettest af ved at placere tommelfingeren i fordybningen til den og skubbe op. Gevindet skrues af og flaskesutten deles i silikonedelen og ringen. Alle dele rengøres i varmt sæbevand og skylles derefter for sæberester. Herefter skal de skoldes - steriliseres i 5 minutter. Kan med fordel gøres i en Philips Avent sterilisator - hvis du har en mikrobølgeovn. Skolder du tingene i en gryde, skal du passe på de ikke ligger op af grydens kanter, da de så kan smelte. Lad delene tørre på et rent viskestykke, køkkenrulle eller tørrestativ.

Når du samler flasken skal du trække selve suttedelen ind i ringen indtil den slutter tæt. Den giver ligesom et klik når det sker.

Glasflaskerne

Fordelen ved glas er at det ikke indeholder de kemiske stoffer man kan finde i plast. Der er selvfølgelig regler for, hvad der må komme i af kemi i plastflasker, men her er du og din baby helt fri for det hele. Ulempen ved glasflaskerne er at de er tunge, og at de kan gå i stykker.

Brug ikke metal til at røre med inde i flasken, hverken til at blande indholdet eller til at rengøre flasken med, da det kan skade glasset. Se efter om der er gået skår af flasken inden brug, og kasser flasken hvis der er det. Lad ikke dit barn alene med glasflasken, da den kan gå i styrkker.


30 dages returret

Fri fragt ved køb over 499 kr

Philips Avent Sutteflaske Anti-kolik 125 ml

64,95 kr

Brug koden SPAR10 og få 10% rabat på dit første køb.

Kurv

TILLYKKE! Du har opnået GRATIS fragt! Du er 499 kr fra gratis fragt
Ingen produkter tilgængelige for dette køb