Ammepuder, det gør det nemmere med en GOD ammepude!
Det allervigtigste, for at få succes med sin amning, er at vide, hvad det er, man laver. Altså at kunne lægge sin baby korrekt til brystet med en teknik, der giver godt med mælk (uden at din baby udtrættes ved brystet), og det ikke gør skade på brystvorten eller gør ondt. Det kan du lære med vores ESA-metode (Effektiv, Smertefri, Amning metode).
ESA-metoden kan du lære på vores online ammekursus. Her klædes du på til at vide, hvad du gør, hvorfor, hvornår og hvordan, så du er 100% parat til amning, når din baby kommer til verden. Der er jo trods alt ikke noget vigtigere end at baby får mad.
Du kan også hente viden om din amning i vores Ammebog; Effektiv, Smertefri Amning - amning med ESA-metoden.
Dernæst er det vigtigste at have en rigtig god ammepude, i hvert fald hvis du spørger os jordemødre på Baby Instituttet. Faktisk er der ikke noget mere dumt sted at spare end netop på ammepuden - primært på kvaliteten.
Det er nemlig vigtigt, at din baby bliver oppe ved brystvorten, hvor du starter ud med at lægge din baby (ikke ;-) ). Der skal nemlig ikke ret meget forandring til, for at din baby kommer til at lave et træk i brystet. Bare det at din baby synker lidt ned i ammepuden under amningen, vil kunne gøre skade på brystvorten.
En god ammepude er NEED TO HAVE
En god ammepude, synes vi, er absolut NEED TO HAVE, da den kan gøre en verden til forskel for din amning. En god ammepude kan sagtens være afgørende for, hvor godt du lykkes med at undgå at få sår på brystvorterne og smerte i starten af din amning, hvor din baby, din babys hoved og mund er lillebitte, og det hele skal i gang.
Det jeg ser er, at de traditionelle ammepuder både giver en dårlig støtte, og at barnet ligger og synker ned i ammepuden (med træk i brystvorten).
Tænk på, hvor mange timer du kommer til at sidde og amme, når du ser prisen og måske overvejer at spare de penge. Gå på kompromis et andet sted, men ikke med din ammepude, for det kommer du til at fortryde!
Det er også en fordel at have et ekstra ammepudebetræk til din ammepude, da lige netop betrækket hurtigt kan blive beskidt, da du jo bruger din ammepude både dag og nat. Har du købt en ammepude, der trænger til noget ekstra fyld for at kunne bruges til en baby mere, så er det også her du finder det.
God fornøjelse.
Ditte Bach jordemoder og stifter af Baby Instituttet.