Elvie Mælkeopsamlingsskaller, Catch
Mælkeopsamlingsskallerne, Catch fra Elvie, er smarte, hvis du lækker med mælk fra brysterne - både under eller mellem amningerne. Du kan med opsamlingskallerne opsamle den mælk, der løber fra brystet til senere brug (opbevares på køl eller frys). Du kan også bruge opsamlingsskallerne i stedet for ammeindlæg, da de vil kunne tage meget mere mælk, før dig tøj bliver vådt. Mælkeopsamlingsskallerne er BPA-fri og godkendt til "opbevaring" af fødevare og til babyer.
Elvie mælkeopsamlingsskaller til brystmælk
Mælkeopsamlingsskallerne fra Elvie består af 2 dele. De består af en lille flad skal eller skål i hård plast med et dertilhørende "låg" i blød silikone. Mælkeopsamlingsskallerne sættes direkte på brystet med bh’en uden over til at holde opsamlingsskallen ind mod brystet. Mælkeopsamlingskopperne har et design, der gør dem behagelige at have på.
Med mælkeopsamlingsskallerne kan du - uden ekstra arbejde - opsamle den mælk, der løber ud af brystet. Et sted i det hårde plast er der et lille indhak, som fungerer som hældetuden. Indhakket skal sidde i toppen, når du har mælkeopsamlingsskallen på, så mælken ikke løber ud. Hældetuden bruges når du skal hælde mælken fra mælkeopsamlingsskallen over i mælke-opbevaringsbeholderen.
Hvornår bruges mælkeopsamlingsskallerne?
Elvies mælkeopsamlingskopper er en superfin løsning til dig, der lækker ret meget mælk under amningerne. Du kan med skallerne lade mælken løbe direkte ud i skallen, i stedet for at den løber ud på tøjet. Du undgår også at skulle sidde med plask våde ammeindlæg eller en stofble på brysterne, for at tage mælken.
Formålet med mælkeopsamlingsskallerene er at kunne samle den mælk, der løber fra det bryst din baby ikke har ved under amnning. Du kan efter amningen let gemme mælken til senere brug. Du kan eksempelvis fryse den, så du har til din baby, hvis du en dag har alt for lidt mælk, eller hvis du pludselig må akut til tandlægen eller lægen med dit store barn eller lignende. Det giver ro at vide, når man ammer, at der er et ekstra måltid i fryseren.
Mælkeopsamlingskopperne kan også bruges som "ammeindlæg"
Mælkeopsamlingskopper kan tage mere mælk inden tøjet bliver vådt end ammeindlæg. Lækker du meget med mælk under eller mellem amningerne, kan du derfor med fordel have mælkeopsamlingsskallerne på og opsamle den mælk der løber.
Den mælk du samler sammen mellem amningerne, må du vurdere om kan gemmes. Skal den gemmes, skal mælkeopsamlingsskallerne holdes rene (på lige fod med andet udstyr til udmalkning) og mælken må ikke ligge for længe i skallen inden den hældes på opbevaring. Det sikreste vil være bare at kassere den mælk, der løber mellem amningerne og kun gemme den mælk der løber under amningen.
Funktionen som "ammeindlæg" under amningen er også meget velfungerende, for dem med kraftigt løb fra brystet. Vær dog opmærksom på ikke at bukke dig for meget forover, hvis der er mælk i mælkopsamlingskopperne, så vil mælken nemlig kunne løbe ovenud, så blusen bliver våd af mælk alligevel ;-)
For mange kvinder er det ret så irriterende, at brysterne i tide og utide lækker med mælk, når man sidder og ammer. Igen er blusen gennemblødt af mælk. Og der kan faktisk være tale om ret meget mælk! For det første er det irriterende, når man lige har taget en ren bluse på, og for det andet er det jo spild af mælk. Det er jo dyrebare dråber, og med mælkeopsamlingskallerne undgår du, at din mælk går til spilde (gælder selvfølgelig ikke, hvis du har så meget, at din baby næsten kan svømme væk).
Med mælkeopsamlingskallerne kan du helt uden at pumpe i løbet af dagen samle lidt extra mad til din baby - se det er smart.
30 dages returret
Fri fragt ved køb over 499 kr